Velkommen til Brørup Cykel Klub

Ideen til Brørup Cykel Klub blev født af en flok glade cykelister som cyklede rundt i landskabet alene eller i mindre hold. Efterhånden fandt de sammen i en større flok og blev enige om, at der måtte være behov og rigeligt grundlag for en cykelklub i Brørup. Det skulle være en klub for alle, der havde lyst til at sætte sig på en cykel og ikke mindst en klub, hvor også de helt unge er meget velkommen.
Ved den stiftende generalforsamling den 14. oktober 1999 var der således mødt over 30 personer – en god start for den nye klub.
Klubben bestræber sig hele tiden på, at gøre det interessant og spændende for alle medlemmer. Der bliver årligt arrangeret cykelture, enten i den skønne danske natur eller i det store udland. Vi har været på weekendture til Harzen. En lille uge i Frankrig med bl.a. opstigningen på Alpe d`Huez og egen arrangeret tur til Paris samtidigt med alle holdende fra Rynkeby, bare for at nævne nogle få.
Der er fast ugentlig træning tirsdag og torsdag kl. 17.30 samt søndag kl. 9.30, sommer og vinter. Sommer foregår på racercykel og vinter på mountain bike, for dem som har lyst til det. Om sommeren vil der ofte være 3 hold, som kan sendes afsted. Et A-, B- og et C-hold, hvor hastigheden tilpasses efter omstændighederne.
Vi har et godt samarbejde med de omkringliggende cykelklubber fra Vejen, Holdsted, Rødding ???. Der bliver arrangeret fælles træningsture, hvor de enkelte klubber efter tur, har opgaven.
 
 
 

Kalender

Kalender

Nyheder

Nyhedsarkiv